Mobirise Website Builder

Her ligger MILJØ stationen 

Ny affaldsordning 1. okt 2024

Fra 1. oktober 2024 træder den nye affaldsordning i kraft. Ferieparkens to containerpladser bliver nedlagt og i stedet skal vi anvende en MILJØ station. I princippet kan vi anvende en hvilken som helst miljøstation på Bornholm, men den nærmeste bliver etableret på hjørnet af Dueoddevej og Gubbegårdsvejen (den grønne cirkel på billedet). Storskrald og farligt affald skal, som tidligere, afleveres på genbrugspladser (f.eks. Nexø).
Her på siden kan du læse mere om sortering og infomateriale.



Sådan sorterer du dit affald

Alt det affald du har, skal afleveres i MiljØen (eller på den nærmeste genbrugsplads). Du kan aflevere disse
typer affald:
• Restaffald (afleveres i pose med knude)
• Plast og mad- & drikkekartoner (afleveres løst i samme indkast)
• Papir og pap (afleveres løst i samme indkast)
• Madaffald (afleveres i pose med knude)
• Glas og metal (afleveres løst i samme indkast)
• Tekstilaffald (afleveres i gennemsigtig pose med knude)
• Batterier (afleveres løst i batteriboks)
• Småt elektronik (afleveres løst i elektronikboks)

BOFA har udarbejdet en detaljeret sorteringsguide på Dansk, Tysk og Engelsk (klik på linkene)

BOFA har endvidere udgivet en A4 "plakat", som kan udskrives og hænges op i din lejlighed, også på Dansk, Tysk og Engelsk (klik på linkene)


Hvis du lejer din lejlighed ud.

Som udlejer er du ansvarlig for, at dine lejere er informeret om de gældende regler for affaldshåndtering. Hvorledes de enkelte udlejere vil organisere sig med poser, spande mv er foreningen uvedkommende.

Mobirise Website Builder

Containerne er placeret på Gubbegårdsvejen, men kan ses fra vores vej, Pilegårdsvej.

Mobirise Website Builder

Her er de nye containere. Bemærk, både fod- og håndbetjent...

Offline Website Maker